Vores team

Som medarbejder vil du trives i Confirm, hvis du kan lide at tingene gøres på en ordentlig, ærlig, uformel og direkte måde – selvfølgelig med respekt for kunder og kollegaer.

I Confirm forsøger vi at efterleve et enkelt ’no-nonsens’ princip: Der er ingen bureaukrati, ingen politiske dagsordener og der er altid direkte adgang til beslutningstager.

Vi er en virksomhed, hvor alle har stor betydning for resultaterne. Vi sætter ambitiøse mål for os selv, hinanden og de opgaver, vi løser for vores kunder.

Lasse Bagge Peuliche

”Confirm er virkelig et dejligt sted at være. Her er masser af positivitet og glæde blandt kollegaerne, meget frie rammer, udfordrende arbejdsopgaver og værdier der lige gør os alle 10 % mere glade hver dag”.

Lasse har arbejdet hos os siden juni 2017. Lasse er en del af vores automationsteam og synes selv, at han er mega sjov. Hvis du er trist, så bare spørg efter ”Man bli’r glad sangen” – den kan han uden ad.

Jesper Birkedal Strands

"Det bedste ved Confirm er vores chef - han er rigtig sød. Og så lever og ånder han for, at vi alle trives og udvikler os - både fagligt og personligt ;-)".

Jesper er chef og manden bag Confirm, som han startede op i 2007. Jesper har en forkærlighed for smarte tasker og printere, og så har han kun fået én fartbøde på 4 år.

Katrine Vestervang Rivière

"Det er rart at være på en arbejdsplads, hvor det kan mærkes, at hver enkel medarbejder har en betydning for firmaet, og der bliver lyttet til ens behov og ønsker".

Katrine har arbejdet hos os siden april 2015 og er en del af vores valideringsteam og har altid været bange for ild. Så bange at hun gik igennem alle laboratoriekurser på DTU uden selv at tænde sin bunsenbrænder på noget tidspunkt!

Dan Brammer

"Confirm er det bedste sted at være ansat. Du bliver som ansat taget seriøst fra første dag - og aldrig ladt alene hos kunden. I den grad du selv ønsker, bliver du udfordret - det er kun et spørgsmål om at ytre sine behov".

Dan har arbejdet hos os siden 2007. Dan er en del af vores virksomhed i USA, og har en fobi for våd beton – det løber ind/ud alle steder. Dan har derudover en passion for motorer med konstant omdrejningstal.

Bettina Flink Bentzen

"Det bedste ved mit job er, at hverdagen aldrig er kedelig. To dage er ikke ens, så jeg ved aldrig, hvad der venter mig".

Bettina har arbejdet hos os siden august 2018. Bettina er en del af vores administrative team og i sin fritid elsker hun at suse af sted på motorcykel, og det går endnu hurtigere, hvis hun skal til sønderjysk kagebord.

Casper Frilund Lundquist

"Hos Confirm har jeg nogle rigtig imødekommende og positive kolleger. Jesper prioriterer vores velvære meget højt, og vi kan regne med både ham og hinanden, når vi har behov for hjælp. Jeg har frihed og ansvar og kan tale åbent og ærligt med både ledere og kolleger".

Casper har arbejdet hos os siden august 2016 og er en del af vores automationsteam. Casper har punkteret højre lunge to gange indenfor et halvt år, hvilket resulterede i 15 dage i en hospitalsseng!

Jeppe Lunde Schmidt

”Man kan mærke at folk har lyst til at komme på arbejde i Confirm. Det er fedt at kunne være en del af et team, som kan lide at være sammen, og hvor der er en munter omgangstone.”

Jeppe har arbejdet hos os siden marts 2019 og er en del af vores valideringsteam. Han går altid med hat, og så har han en udstoppet bæver.

Jesper Bay Esbensen

“Der er mange positive superlativer at knytte til Confirm. Som ny på holdet bemærker man straks, at kerneværdierne efterleves og ikke blot er ord ... ”

Jesper har arbejdet hos os siden 1. juni 2020 som CFO og er rigtig glad for at sejle. Talentet har dog slet ikke kunne følge lysten. Jesper har f.eks. præsteret at træde fra chefens Wayfarer-jolle direkte ud i Øresund.

Jonathan Løwert

”Hos Confirm stræber vi altid efter at have det sjovt, samtidigt med at vi er gode til at lade os fagligt udfordre. Der er altid opbakning at hente, når der er brug for det. Confirm er det klart bedste sted jeg har arbejdet, muligvis fordi det er det eneste”

Jonathan har arbejdet hos os siden marts 2009 og er en del af vores automationsteam. Jonathan kan fixe alt i Excel, selv resultat på interne konkurrencer. Excel har dog ikke hjulpet ham nok til at kunne vinde i bordfodbold – endnu.

Loke Rantzau Olsen

“Confirm har givet mig mulighed for at prøve nye spændende udfordringer og at stå på egne ben, men på samme tid står de klar til at gribe en, hvis man skulle snuble lidt på vejen”

Loke har arbejdet hos os siden december 2020 og er en del af vores automationsteam. Loke er en meget aktiv person og har mestret et max bænkpres på 110 kg.

Mads Ulric Jensen

"Det tog ikke langt tid før jeg følte mig hjemme i Confirm. Og størrelsen til trods virker det som om alle spørgsmål - ved fælles hjælp - kan besvares”.

Mads har arbejdet hos os siden april 2021 og er en del af vores valideringsteam. Mads har gennem det sidste halve århundrede spillet badminton og er vild med at udfolde sine kulinariske evner i køkkenet.

Laura Æbelø

”Den positive atmosfære er ikke til at tage fejl af, når man træder ind hos Confirm. Alle er hjælpsomme, inkluderende og ambitiøse på hinandens vegne, hvilket giver et unikt fællesskab blandt kollegaerne.”

Laura har arbejdet hos os siden august 2021 og er en del af vores valideringsteam. Hun kan lide at blive udfordret på sin faglighed foruden sit konkurrencegen, som især kommer til udtryk i bordfodbold på kontoret.

Louise Schjødt Engler

”Jeg blev overbevist om at Confirm var stedet for mig, da jeg opdagede, at Confirm er et firma bestående kun af sociale ingeniører.”

Louise blev i december 2021 en del af valideringsteamet og kommer med en lettere (sort)broget baggrund.. . Louises kompetencer er omfattende og mangeartede, og hun er så vidt vides pt. den eneste Confirm’er, som på given foranledning vil kunne fremvise et gyldigt malkecertifikat.

Helene Huldgaard Christensen

”Som medarbejder i Confirm har man mange personalegoder, bl.a. arbejdsmobil, gratis frokostordning, flextidsordning og mulighed for hjemmearbejde, men jeg mener, at den bedste gode er mine omsorgsfulde kollegaer”.

Helene blev i november 2021 en del af vores valideringsteam og i Confirm venter vi med spænding på at Helene deler ud af sin kollegie-humor, som hun selv mener, ikke er helt passende på en arbejdsplads.

Mikkel Kjærgaard Præst

“Engagementet og det gode kollegaskab i Confirm mærkes umiddelbart når man kommer ind ad døren. Det er sammen med virksomhedens åbenhed og ønske om at hjælpe til at finde den rigtige løsning, bare nogle af grundene til at jeg vendte tilbage til Confirm.”

Mikkel har tidligere været fem år i Confirm, og er vendt tilbage i maj 2022. Privat kører han veteranbil, sejler jolle og spiller undervandsrugby. Og så har han bygget verdens bedste højttalere, synes han selv.

Alette Høgsted Frænell

”Confirm er et sted, hvor man føler sig velkommen fra dag ét. Folk er både glade og hjælpsomme, og stemningen er god. På trods af at de færreste har deres daglige gang på kontoret, er samarbejdet og sammenholdet altid i top!”

Alette startede hos os i august 2022 i Valideringsteamet. Hun bor på en landejendom sammen med sin familie og har en masse heste. Der er derfor altid noget at lave – heldigvis – for dét med at sidde stille for længe ad gangen, er ikke lige hendes spidskompetence! Så når hun ikke er på arbejde hos Confirm, kan hun sikkert findes til et ridestævne eller ude for at køre traktor.

Nick Anders Nielsen

”Min holdning til verden er, at den er spændende og at alt kan læres. Jeg har derfor også en ambition om at være en dygtig automationsingeniør, som lever op til Confirms gode renommé og ikke mindst bidrage til den gode stemning, der altid er på kontoret!”

Nick har arbejdet hos os siden august 2022, hvor han gik fra at være helt frisk fra studiet og direkte ind i vores automationsteam. Nick er ikke bare stædig som bare pokker – han elsker også en god udfordring. Kombinationen kan godt resultere i et par skavanker henad vejen, hvilket hans tre ar i hovedet kan bekræfte!

Begüm Laila Yüksel

”Allerede fra første jobsamtale mærker man, hvor godt her er at være. Blandt andet fordi der er plads til at dygtiggøre sig. Da jeg som nyuddannet gerne vil lære meget mere, er Confirm det helt rigtige sted for mig at starte.”

Begüm startede hos Confirm som helt nyudklækket fra studiet i august 2022. Når hun ikke laver automatisering for os, bruger hun blandt andet sin fritid på at se drag race. Både dét med racerbiler og dét med RuPaul.

Caleb Gibson

“Confirm has done an amazing job of welcoming me wholeheartedly to a wonderful team! I feel that my needs are considered and addressed with the upmost passion, and that my voice is always heard. These are just a few of the many great qualities of Confirm.”

Caleb joined the Confirm team in April 2022 and is part of our Automation team. When he isn’t busy working on a computer, Caleb likes to tinker with woodworking.

Johan Åkesson

"Confirm is a great company in the forefront of automation, with a highly skilled team of people and a company caring about values in all aspects. I am very happy to now be a part of it all"

Johan started in Confirm in October 2022 – re-entering the automation business again. When he is not commuting to Denmark, he spends time running and maintaining his old Triumph sports car.

Magnus Dam-Hendriksen

"Allerede fra første dag blev jeg budt ind i hele teamet, som om jeg havde været ansat i lang tid. Det er rart at møde ind på kontoret, velvidende at der er plads til høj faglighed og ikke mindst et godt, socialt sammenhold.”

Magnus har haft sit praktikophold hos Confirm og til august 2023 starter han hos os efter endt eksamen i elektroteknologi. Han er meget passioneret omkring biler, selvom han selv kører i en Up! Magnus’ samling af sneakers er mere imponerende; der består af intet mindre end 33 par.

Line Nielsen

”Jeg valgte Confirm A/S fordi her er Vi Et Team med høj faglighed, sammenhold og et helt unikt socialt engagement. Som konsulent har jeg brug for at have et bagland, der støtter og hjælper i en travl hverdag. Det har jeg bestemt fået hos Confirm A/S samt en masse grin”

Line har arbejdet hos os siden april 2023 og er en del af vores valideringsteam. I sin fritid står Line ofte i forskellige stillinger med mærkelig navne som ”hunden med hovedet nedad” og hun elsker også at løfte jern. Hun kan prale med at have siddet i Wall Sit i 16 ½ min.

Nanna Hartvig Jensen

”Jeg valgte at starte hos Confirm, da man kan i høj grad mærke at alle går op i at opretholde firmaets værdier, og at der er plads til at være sig selv. Derudover er der en høj viden og professionalitet hos vores team, hvilket gør at jeg som nyuddannet føler at jeg får brugt mine kompetencer.”

Nanna har arbejdet hos os siden april 2023 og er en del af vores valideringsteam. Nannas livret er fisk, og hun er derfor i gang med at lære at fiske. Indtil nu er hendes bedste fangst en skrubbe med et håndspyd.

Kristine Drevesen

"Jeg er glad for at arbejde hos Confirm, fordi det er en virksomhed, der er god til at tage imod alle talenter, nye som erfarne. De kigger på en persons evner og kompetencer, i stedet for hvor mange års anciennitet man har."

Kristine har efter et studiejob hos Confirm, færdiggjort sin dimplomingeniør i kemi- og bioteknik på DTU i juni 2023. Kristine begyndte for nylig at hækle, men det er stadig kun blevet til små bamser og baby-sutsko.

Camilla Hjorth Christensen

”Vores team er lige præcis dét – et team. At være ansat hos Confirm betyder nemlig sammenhold og tryghed, også når vi er ude på opgaver.”

Camilla har en kandidat i anvendt kemi og startede hos Confirm i maj 2023. I fritiden bruger Camilla meget tid på gåture med hunden, hvor hun øver sig i at genkende fugle på deres sang. Indtil videre kan Camilla genkende duer, måger, krager og skader.

Maria Knudsen

”Hos Confirm er der stor fokus på medarbejdernes trivsel og et godt sammenhold. Som ny føler man sig hurtigt som en del af teamet, og man mærker at kerneværdierne efterleves.”

Maria er har kandidat i matematisk modellering og computing ovenpå en bachelor i geofysik og rumteknologi. Marias’ omfattende kompetencer kommer til praktisk anvendelse når hun i sin fritid bager kager, og hun har i Confirm fundet et meget taknemmeligt publikum for den slags.

Kiwi Kjøller

”Hos Confirm er der en fantastisk teamspirit, hvor der er plads til alle, og plads til både seriøsitet og sjov. Der er samtidig en høj faglighed, som giver mulighed for god sparring og vidensdeling.”

Kiwi har arbejdet hos os siden juni 2023 og har en kandidat i Medicin og molekylærbiologi. I fritiden nyder hun at dyrke yoga og lave fyldte chokolader, alt hvor kreativitet er i højsædet.

Kasper Henrik Kjærsgård-Jensen

”Det er rart at være et sted med god plads til faglig udvikling, og de gode kolleger sørger for en opmuntrende og sjov hverdag.”

Kasper har arbejdet hos os siden september 2023 og har en kandidat i molekylærbiologi og en bachelor i datalogi, og startede hos Confirm i september 2023. Han elsker tog og har sågar styret et rigtigt et under en rejse i Japan.

Morten Engholm Henriksen

”Selvom vi ofte arbejder ude hos kunder, føler man stadig en Confirm teamånd, hvor alle er imødekommende og man er aldrig alene.”

Morten har arbejdet hos os siden august 2023 og er en del af vores valideringsteam. Morten siger aldrig nej til at spille brætspil (bortset fra Ludo), hvilket også betyder at hans samling tæller 200+ titler.

Frida Agerskov Madsen

”Hos Confirm er atmosfæren altid imødekommende, der er let til latter og der er en professionel tilgang til kundeopgaverne. Det er en arbejdsplads med højt fokus på både trivsel ift. fællesskabet og individet”

Frida startede hos os som praktikant i august 2023 og går på ingeniøruddannelsen i Kemiteknik and International Business. Hun er god til at løse kreative og logiske problemstillinger, dette er blandt andet grundet hendes baggrund indenfor fashion design.

Camilla Madsen

“I Confirm har vi et stærkt sammenhold og går op i at lave sociale og aktive ting sammen. Vi ser mere til vores kollegaer, end man gør i andre konsulentfirmaer, og har mange tiltag for at styrke vores fællesskab. Dette inkluderer bl.a. fire større arrangementer om året, samt tiltaget ‘kulturkassen’ hvor alle kan komme med forslag til aktiviteter.”

Camilla har arbejdet hos os siden september 2023 og har en kandidat i bioteknologi. Hendes musiksmag er lidt særlig, da hun primært lytter til soca og dancehall, som er eksotiske rytmer fra Caribien.

Alesia Wang Olsen

"Jeg valgte Confirm på grund af den imødekommende atmosfære og de stærke kerneværdier. Man føler sig støttet gennem alle arbejdsopgaver, og der er høj fokus på samvær og trivsel"

Alesia startede i valideringsteamet i september, og når hun ikke arbejder, bruger hun sin tid på nye hobbyer. I øjeblikket lærer hun at holde vejret, og hendes rekord er 3 minutter og 22 sekunder.

Leila Alex Botansen

”Hos Confirm mærker man, at man er en del af en arbejdsplads, hvor ens bidrag har en betydning. Det er tydeligt, at ledelsen værdsætter en, og der skabes en atmosfære, hvor ens behov og ønsker bliver hørt og taget seriøst. At opleve denne grad af engagement og opmærksomhed skaber en motiverende arbejdskultur”

Leila startede i valideringsteamet i oktober 2023 og har en kandidat i Pharmaceutical Design and Engineering. Hun taler ikke kun dansk og engelsk – men kan også sige ’godmorgen’ og ’tak’ på mindst fire andre sprog og er virksomhedens uofficielle sprogambassadør.

Victor Vestergaard

"Jeg synes, at det bedste ved Confirm er, at vidensdeling og faglig udvikling er i fokus samtidig med, at der er et rigtig godt sammenhold. Jeg kan mærke, at Confirm er en virksomhed, hvor man virkelig er med til at skabe værdi ved hjælp af viden og samarbejde."

Victor har arbejdet hos os siden januar 2024 og er en del af vores valideringsteam. I sin fritid holder Victor af at lave mad, især på grill, og så nyder han naturen ved at tage på fisketur.