Validation Engineer

Vi søger en erfaren
Validation Engineer til vores team

 

Hvem er vi?

Confirm er en professionel og ambitiøs ingeniørvirksomhed, som hjælper Danmarks førende medicinal- og medico-virksomheder med at sikre ”Quality of life” for alverdens medicinbrugere. Det er vores dygtige konsulenter, der skaber de gode resultater og vores fælles målsætning er at være den foretrukne partner inden for Automation & Validering.

Nu kan du blive en del af succeshistorien, hvor du, sammen med dygtige kolleger, skaber de gode resultater.

Du bliver en del af vores valideringsteam
Confirm er i rivende udvikling og vi søger en ny medarbejder til et spændende og afvekslende job i en afslappet atmosfære. Du bliver en vigtig spiller i den videre udvikling af et ambitiøst valideringsteam, der sætter barren højt. Teamet består i dag af 4 dygtige specialister.

Som konsulent vil du bruge den største del af din tid ude hos kunderne og komme til at arbejde for mange forskellige kundegruppe. Du vil altid kunne hente inspiration i det tætte samarbejde, som vi har i valideringsteamet, så du føler dig på sikker grund, når du skal anbefale de bedste kvalificerings- og valideringsløsninger for den enkelte kunde.

Du kommer til at arbejde med bl.a.:

  • Validerings- og kvalificeringsopgaver – herunder rådgivning, planlægning, udførsel og afrapportering.
  • Softwarevalidering.
  • Quality Management System for validering.
  • Udarbejdelse af GxP dokumentation som SOP’er, afvigelser, etc.

Du vil også få mulighed for at undervise i emner indenfor validering.

 

Dine kvalifikationer – det er lysten, der driver værket

Først og fremmest skal du have lyst til arbejdet i et job som konsulent, hvor hverdagen aldrig er ens, og hvor opgaverne varierer. Du har en uddannelse som fx farmaceut, diplomingeniør eller kandidat og flere års (gerne +5) erfaring med projekthåndtering, ovennævnte processer og løsningsorienteret arbejde.
Vi forestiller os, at du er god til at formidle, da hverdagen indeholder dialog og samarbejde med kunder og de teams, du kommer til at indgå i.
I jobbet vil der være situationer der kræver overblik, forventningsafstemning og en evne til at træde i karakter. Du skal være initiativrig, selvkørende og have forståelse for at løse kundernes behov. Højt fagligt niveau og kvalitetsbevidsthed er en selvfølge for dig.

Stemmer vores værdier overens med dine?

Vi sætter pris på, at du kommer med en god portion humor, godt humør og lyst til at indgå i vores fællesskab. Er du samtidig tilhænger af en hverdag med plads til selvstændighed, egne projekter og videndeling med dine kolleger, vil du trives hos os.
I Confirm får du det bedste af begge verdener; du vil komme til at arbejde med førende Pharmavirksomheder og samtidig have dine rødder i Confirm, hvor vi understøtter hinandens kreative ideer, initiativer og ønsker. Confirm er desuden stedet, hvor du følger dine projekter til dørs.

INTERESSERET ELLER HAR DU SPØRGSMÅL?


Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV til job@confirm.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine V. Rivière på kr@confirm.dk / 2757 8336.

Du kan også se jobannoncen i en pdf version: Validation Engineer.